
Nu er de fleste julegaver i hus og det har ikke været uden komplikationer.
I går kom en ventet pakke fra USA (et ur som min søn skal have i fødselsdagsgave 28/12).
Det var jo herligt at den også nåede frem i god tid. Men da jeg pakkede kassen op, indeholdte den kun noget papir som var krøllet sammen.
Uden på var der sat en strimmel hvorpå der stod "åbnet af post Danmark-toldeftersyn" !
Nu ved vi imidlertid ikke om uret er tilbageholdt eller om det simpelt hen er stjålet !
Vi har kontakte div. myndigheder som vil kikke på sagen, men vi får under alle omstændigheder ikke noget at vide før efter jul.
Ja, hvor der handles der spildes !
Nå, men ellers havde jeg en rigtig god dag i går, da jeg sammen med min datter og bror blev kørt rundt i kørestol i Næstved Centeret( Bilka) for at købe ind til julemaden.
Vi blev næsten helt færdig. Der er lige nogle småting som vi først kan købe sidst på ugen.
Jeg har lige fået pakket min søn og datters gaver ind og gemt dem af vejen. Nu mangler vi bare at få sat juletræet op og pyntet det.
Jeg vil ønske alle som gider læse min blog en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår !
Samt 1000 varme juleknus til alle mine dejlige venner og familie som har støttet mig gennem året når omstændighederne har været lidt for tunge !
